IMG_6375-1280x1707.jpeg

8. januar 20260

Forberedelse: 20 min. 
Tilberedning/ovn: 45-50 min. 
Total tid:  1 time og 10 min.
1 måske 2 rugbrød

Lækkert og smagfuldt rugbrød uden mel og mælk. 

Ingredienser:

  • 2 dl sesamfrø
  • 2 dl solsikkekerner
  • 2 dl græskarkerner
  • 2 dl hørfrø
  • 1 dl hampefrøskaller
  • 1 spsk. kokosfiber
  • 6-8 æg (8 hvis de er små)
  • 2 store gulerødder
  • 2 store pastinakker
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 tsk. kanel
  • Himalayasalt
  • Olivenolie eller smør til at smører bageformen med.

Instruktioner:

Lav alle kerner og frø til mel: Bland alle kerner og frø i en skål, eller foodprocessor. Har du ikke en foodprocessor, brug hakker fra din stavblender til at male alle kerner/frø. Det er også muligt at bage brødet uden at hakke kerner/frø, så bliver det blot mere rustikt.  

Tænd ovnen på 180°C varmluft.
Riv gulerødder og pastinak.
Når alle kerner er hakket til en fin mel, bland da æg, krydderier og revet gulerod og pastinak i, rør det godt til du får en jævn ensartet masse.
Kom massen i en (eller 2) smurt bageform og bag brødet ved 180 grader i ca. 45-50 min. Hold øje med brødet de sidste 10 min, mærk at det ikke er for blødt i siderne.

Derfor er dette rugbrød så godt for hormonerne.

Dette rugbrød er et ægte hormon-boost i forklædning som comfort food. Uden mel og mælk – men spækket med næring, som dine hormoner elsker.

1 – Stabilt blodsukker = ro i hormonerne!
De mange frø, kerner og fibre giver en langsom og stabil fordøjelse. Det betyder færre blodsukkersvingninger – og dermed mindre stress på insulin, kortisol og kønshormonerne.

2 – Støtter udrensning af overskydende østrogen!
Hørfrø og kokosfiber er rige på fibre, som hjælper leveren og tarmen med at udskille brugt østrogen. Det er guld værd ved østrogendominans, oppustethed og PMS.

3 – Sunde fedtsyrer til hormonproduktion!
Sesamfrø, græskarkerner og solsikkekerner leverer sunde fedtstoffer og zink – essentielle byggesten for hormonproduktion, stofskifte og en velfungerende cyklus.

4 – Protein og mæthed der holder!
Æg og hampefrø giver protein af høj kvalitet, som holder dig mæt længe og støtter muskelmasse, forbrænding og hormonel balance. Farvel snack-cravings kl. 15 goddag til energi og balance.

5- Krydderier der arbejder med – ikke imod – kroppen!
Kanel hjælper med at stabilisere blodsukkeret, mens kardemomme støtter fordøjelsen og dæmper inflammation. Små mængder, stor effekt.

Grøntsager med bonus-effekt
Gulerod og pastinak bidrager med fibre, antioxidanter og naturlig sødme – uden at sende blodsukkeret på rutsjebanetur.

Kort sagt et mættende, antiinflammatorisk og blodsukkerstabiliserende rugbrød, som er perfekt til kvinder, der vil støtte hormoner, stofskifte og mave. Og kæmpe BONUS … det smager så godt at man har lyst til at spise det som snack.