Forberedelse: 20 min.
Tilberedning/ovn: 60 min.
Total tid: 1 time og 20 min.
3-4 portioner.
Lækker kødfri Mousakka til en kold efterårsdag.
Ingredienser:
Moussaka fyld:
- 250 veggie fars.
- 4 fed hvidløg
- 2 rødløg
- 1 dl. soltørrede tomater
- 1 tsk. timian eller basilikum
- 2 tsk. sød paprika
- 2 tsk. spidskommen
- 2 dåser hakkede tomater
- 2 spsk. tomatpuré
- 2 dl. rødvin (eller vand)
Mornay sauce:
- 3 spsk. smør
- 3 spsk. mel
- 4 dl. mælk eller plantemælk
- 1 håndfuld revet mozzarella
- 1 tsk. fintrevet muskatnød
- Saft fra 1/4 citron
- Salt og peber
Herudover
- 1/2 aubergine
- 300 g. kartofler
- Salt og peber
Instruktioner:
Moussaka fyld: Hæld lidt olie i en gryde eller høj sautépande. Tilsæt løg og hvidløg og rør indtil bløde. Steg “kødet” let og fordel det ud. Put finthakkede soltørrede tomater i of vend det sammen. Tilsæt timian/basilikum, sød paprika og spidskommen, og rør mens det varmes op.
Skru ned for varmen og tilsæt hakkede tomater, tomatpuré og rødvin. Lad fyldet småsimre, imens grøntsagerne tilberedes.
Mornay sauce: Smelt smør i en gryde og pisk hvedemel i til en smørbolle. Tilsæt mælken lidt efter lidt under omrøring. Tilsæt ost, citron og friskrevet muskatnød. Rør rundt til saucen er cremet og lækker. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Smør et ovnfast fad med smør. Kom lidt moussaka fyld i bunden, herefter et tynd lag aubergine skiver og kartoffelskiver og herefter mornay sauce. Fortsæt sådan, men så du til sidst har et lag moussaka fyld og til sidst mornay sauce på toppen. Drys med salt og peber.
Bag moussakaen i en forvarmet ovn i 40-45 min. til kartoflerne er møre. Ca. 10 min inden den er færdig, kom et tyndt lag ost på toppen og strøg gerne lidt revet muskatnød på. Bag færdig og server.




Instruktioner: