14. juni 20230

Delte mavemuskler (Rectus diastase) er hyppigere end man tror og mange ved ikke, at de har rectus diastase.

Når delte mavemuskler opstår, bliver bindevævet helt tyndt og svækket, da det strækkes sidelæns som musklen deler sig. Det er ikke længere dine mavemuskler, som støtter dine organer, men bindevævet. Jo tyndere bindevævet bliver, jo større bliver adskillelsen af mavemusklerne, og jo mere alvorlig bliver tilstanden.

Delte mavemuskler kan også give smerter.

Voldsom rectus diastase kan give smerter i ryggen og manglende støtte i bugvæggen. Det kan derfor gøre, at du føler, at ryg og mave på en underlig måde hænger sammen, og kroppens midterste del (ryg, mave og bugvæg) føles ”løs”, usikker og ustabil.
Her er nogle typiske tegn på delte mavemuskler:
  • Fordybning langs med mavens midterlinje, når du spænder eller slapper af.
  • Din mave bliver spids som en Toblerone under belastning.
  • At man føler sig blød i maveregionen.
  • Lænde- og rygsmerter.
  • Inkontinens.
  • Organer i underlivet synker ned.
  • Brok.
  • Forstoppelse.
  • Dårlig kropsholdning.

Så oplever du nogle af ovenstående symptomer, vil jeg tage fat om maveøvelser der hjælper til at samle dem.

Træn delte mavemuskler samlet igen.

Hvis du frygter, at du skal gå rundt med delte mavemuskler resten og ovennævnte skavanker, resten af livet, så er det ikke sådan. Delte mavemuskler kan trænes, og mere eller mindre samles igen, fordi vi ved, at bindevævet kan stimuleres til, at blive stærkere gennem den korrekte træning og stimuli. Hvor lang tid det tager, og det endelige resultat er dog afhængigt af din træningstilstand, omfanget af skaden på dit bindevæv, og hvor stor afstanden er.

Men du kan med simple øvelser, få styr på ¨toblerone¨ maven og de følger den har sat på kroppen. Ønsker du hjælp kan du kontakte Tamara her og få fingre i et program som kan hjælpe dig.